Tour de France
Team Saxo Bank-Tinkoff Bank ser frem til hviledagen.
Pressemelding:
Bradley Wiggins udbygger føringen med brutal enkeltstartssejr
Trods en punktering undervejs leverede den tyske verdensmester i enkeltstart, Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step) en god præstation på dagens 41,5 kilometer lange og kuperede tidskørsel fra Arc-et-Senans til Besancon, der udgjorde niende etape af Tour de France. Men da den firdobbelte verdensmester, Fabian Cancellera (Radioshack-Nissan) rullede ud på den krævende rute, skar han allerede ved første mellemtid 30 sekunder af verdensmesterens tid og satte siden helt klart bedste tid.
Schweizeren blev dog først truet af Team BMC's himmelstormer, Tejay van Garderen, der slog Cancellara på de første to mellemtider, men han gik ned på de sidste kilometer. Siden udraderede Team Sky's Bradley Wiggins og Chris Froome al konkurrence og ved målstregen havde den regerende Tour de France-vinder, Cadel Evans (BMC), tabt 1minut og 43 sekunder til Bradley Wiggins (Sky), der dermed udbyggede sin samlede føring til 1.53 minut til den australske forsvarende mester.
Team Saxo Bank-Tinkoff Banks danske Chris Anker Sørensen, som ligesom resten af holdet blot skulle komme helskindet igennem etapen, kørte ruten i en god tid og sportsdirektør, Nick Gates, var tilfreds med Chris Anker Sørensens præstation og ser nu frem til en hviledag:
”Chris er jo i supergod form demonstreret ved det faktum, at han kører sig ind blandt de bedste 25 på etapen i dag. Selvom han selvfølgelig gravede dybt i sig selv i dag igen, så har han nu en dag i morgen til at komme sig fuldstændigt inden onsdagens og torsdagens store slag i bjergene, hvor vi også forventer, at han viser sig igen. I morgen holder vi benene lidt i gang med en 1½ time på landevejen”, slutter den australske sportsdirektør.