Tour de Suisse

Kessiakoff overrasket alle på tempoen.
Foto: Sirotti

Pressemelding fra Team Saxo Bank:
Chris Anker Sørensen imponerede på enkeltstarten i Schweiz Rundt

 En 34,3 kilometer lang enkeltstart var dagens ret på syvende etape af Schweiz Rundt, og den kuperede strækning startede og sluttede i Gossau, hvor Team Saxo Banks Chris Anker Sørensens overordnede mål var at holde sig fremme i klassementet og dermed skabe gode forudsætninger inden weekendens afsluttende bjergetaper.

Ingen kunne røre Frederik Kessiakoff (Astana), der vandt etapen foran storfavoritten, Fabian Cancellara (Radioshack-Nissan), mens Rui Costa (Movistar) forsvarede sin samlede føring. Team Saxo Banks Chris Anker Sørensen kørte en god enkeltstart og bragte derfor sig selv i en god position inden de to kommende bjergetaper:

”Det rullede rigtig godt derude, og jeg er absolut tilfreds med min egen indsats og med resultatet. Jeg slår flere af mine konkurrenter i den samlede stilling, så det ser helt godt ud i forhold til udgangspunktet inden de sidste etaper. Nu må vi se, hvad benene vil i morgen, men jeg håber selvfølgelig på at kunne være med helt fremme”, lød det fra den stærke dansker.

Også sportsdirektør, Tristan Hoffman var tilfreds:

”Chris kører en stærk enkeltstart i dag, og selvom der er et stykke vej til at kunne matche de store favoritter, så viser han rigtig form i forhold til sine konkurrenter i den samlede stilling, og det er selvfølgelig lovende inden de sidste to meget hårde etaper i løbet. Har han benene her, vil det blive meget interessant at se, hvor højt han kommer i klassementet”.

Danskeren sluttede som nummer 36 på enkeltstarten og ligger nu som samlet 16. plads.

Resultater 5 etappe:
1 Fredrik KESSIAKOFF Astana Pro Team 46.36
2 Fabian CANCELLARA RadioShack-Nissan +0.02
3 Maxime MONFORT RadioShack-Nissan +0.20
4 Jérémy ROY FDJ-BigMat +0.25
5 Robert GESINK Rabobank Cycling Team +0.27
6 Tanel KANGERT Astana Pro Team +0.34
7 Andreas KLÖDEN RadioShack-Nissan +0.38
8 Rui Alberto FARIA DA COSTA Movistar Team +0.41
9 Peter VELITS Omega Pharma-QuickStep +0.43
10 Brent BOOKWALTER BMC Racing Team +0.51

106 Lars-Petter NORDHAUG Sky Procycling +4.31

Sammenlagt:
1 Rui Alberto FARIA DA COSTA Movistar Team 26.10.55
2 Roman KREUZIGER Astana Pro Team +0.50
3 Robert GESINK Rabobank Cycling Team +0.55
4 Alejandro VALVERDE Movistar Team +1.04
5 Frank SCHLECK RadioShack-Nissan
6 Tom DANIELSON Garmin-Barracuda +1.12
7 Levi LEIPHEIMER Omega Pharma-QuickStep +1.15
8 Vladimir GUSEV Katusha Team +1.17
9 Thomas LÖVKVIST Sky Procycling +1.22
10 Steven KRUIJSWIJK Rabobank Cycling Team +1.27
 
84 Lars-Petter NORDHAUG Sky Procycling +22.00